Hov, så gik der lige to måneder og lidt til. Men forårsføljetonen halter videre, frostskader eller ej, og dette kapitel hedder Sørensen og Kundera – en art forsvarsskrift. Først så vi, hvordan Kunderas Tilværelsens Ulidelige Lethed og Sørensens En Fremtidshistorie løb sammen i en beskrivelse af floden som symbol, der endte med at gøre begge fortællinger underlige og ligesom forskød fortolkningen af dem ud i en evig gentagelse. Hm. Siden så vi, hvordan Sørensen og Kundera har det med den tjekkiske absurdist Franz Kafka, og vi slog et smut tilbage i tiden til caféerne i Wien og Prag i det 20. århundredes første årtier. Nu skal vi så se på ligheder og forskelle mellem Sørensen og Kundera, når det ikke gælder deres romaner og noveller, men hvad de ellers har at sige om det at skrive, hvad man evt. kan skrive om, det menneske, der fører pennen, den måde, man skriver på og om de bøger, der ender med at komme ud af anstrengelserne. Bare sådan for at få akademisk rygdækning for at sætte Sørensen og Kundera op med og mod hinanden.
Læs mere af Endnu ikke og alligevel allerede III – Sørensen og Kundera – en art forsvarsskrift
Forårsføljetonen fortsætter ufortrødent, selvom træerne i København står nøgne og i sne til anklerne. I første kapitel så vi, hvordan Villy Sørensen i En fremtidshistorie og Milan Kundera i Tilværelsens ulidelige lethed brugte floden både som metafor og som erfaringsform. Her i andet kapitel træder vi så skridtet tilbage og ser, hvordan det kunne komme så vidt. Vi skal tilbage til tiden op til, under og lige efter første verdenskrig. En periode, hvor unge europæere ikke længere kunne kende sig selv i deres romaner, og hvor Prags intellektuelle epicenter, Café Arco, var så trendy, at tjenerne efter sigende blev sendt til barberen to gange om dagen. En periode jeg gerne kalder Overgang til undergang…
Læs mere af Endnu ikke og alligevel allerede II – Overgang til undergang
På papiret er det i dag den første dag i foråret. Og da alexbemark.dk om noget tager det skrevne alvorligt, så kan jeg på dette sted præsentere en intellektuel forårsføljeton, der har det mundrette navn Noch Nicht und Doch Schon - om den evigt gentagende prosadigtning hos Milan Kundera og Villy Sørensen.
Over de kommende tolv fredage præsenterer jeg et nyt kapitel i forårsføljetonen, og når historien er omme … så skulle foråret gerne være trukket af stalden. Lad dig ikke skræmme af den lidt kantede titel, der på dansk betyder: Endnu ikke og alligevel allerede. Det handler som altid om mødet mellem dig og mig. Første kapitel hedder Den semantiske flod og kan læses her. God fornøjelse.
Læs mere af Endnu ikke og alligvel allerede — en forårsføljeton
… ingen ord, der ikke slår til, så kald det lige, hvad du vil.
Flere gange om dagen i den seneste måneds tid har jeg hørt et stykke musik, som jeg åbenbart ikke kan blive træt af, og flere gange gennem de seneste par år er jeg stødt på en tendens, der stensikkert luller mig i søvn.
Læs mere af Der findes ingen ord
Harry S. Truman vinder præsidentvalget 2. november 1948
Man skal ikke altid tro på, hvad man læser.
Heller ikke her på siden.
Derfor vil jeg gerne have et godt ord igen på:
mail at alexbelmark.dk
Læs mere af Replik
0
kommentarer